top of page

Ro i kroppen – styrke i livet

Et forløb i nervesystemstræning

Føler du dig nogle gange overvældet, urolig eller konstant “på”? Som om din krop ikke helt kan finde ro – selv når der egentlig er stille?

Når livet presser os, er det sjældent selve situationen alene, der vælter os. Ofte er det vores egne reaktioner, der sætter gang i en indre spiral: vi spænder op, overtænker og mærker uro eller ængstelse. Pludselig kører tanker og følelser i ring – uden at vi helt kan stoppe det.

 

Mange forsøger at tænke sig ud af det. Men når først uroen har taget fat, mister vi hurtigt overblikket.

Her kan kroppen blive en vej ind igen. Ikke ved at kæmpe imod, men ved små, konkrete skift, der beroliger nervesystemet og dæmper det indre selvsving.

 

I dette forløb arbejder vi med at bygge bro mellem krop og sind.


Du får konkrete redskaber til at:

  • dæmpe uro og spænding i kroppen

  • bryde mentale og følelsesmæssige “selvsving”

  • stå mere stabilt i dig selv, når livet presser

 

Vi arbejder med:

  • enkle somatiske øvelser

  • åndedrætsøvelser

  • kropslig opmærksomhed og grænsesætning

  • jordnære forståelser af det, der foregår i os

 

Du får ikke en masse, du skal “fikse”. Men konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med at navigere i det, der allerede er.

Du behøver ingen erfaring – kun en nysgerrighed på din egen krop.

 

Praktisk info: 


Hvor: Didde Bjørn Kropsterapi, Trehøjevej 47B, Egholm, 4070 Kirke Hyllinge

Hvornår: 5 onsdage hver 2. uge kl. 18.00-19.15

15. april, 29. april, 13. maj, 27. maj, 10. juni

 

Hold: Lille gruppe (max 6 deltagere)

 

Pris: 1250 kr.

Det her er for dig, der længes efter:

  •  mere ro i kroppen

  •  færre stress- og angstreaktioner

  •  en følelse af at stå stærkere i dig selv

bottom of page